En statisk rapport er defineret ud fra de varenumre den indeholder, og kun det. Alle andre rapporter er bygget på matematiske kriterier, og deres indhold ændrer sig fra måned til måned når data opdateres.
Brug statiske rapporter når du vil holde øje med specifikke produkter, f.eks. produkter under udfasning eller "nye varer der har fået tildelt ekstra marketing."
Statiske rapporter opsættes på varens ID.
- Eksempel: Nye varer uden salg, der har fået ekstra marketing pr dd.
I dette eksempel kigger vi på varer der (på et tidspunkt) har været defineret ud fra de matematiske kriterier: "Nye varer med mindre end 3 pluk indenfor de første 8 mdr." Hvis du vil låse rapportens indhold, så den fremover indeholder præcis disse varer, skal du konvertere den til en statisk rapport.
Konverter en normal rapport til en statisk rapport
- Åbn rapporten
- Tryk på "Konvertér til statisk rapport"
- I pop-op'en, tryk OK
- Omdøb rapporten, brug evt. ordet statisk
- Gem rapporten fra klikrapport-vinduet
ADVARSEL: Vær forsigtig når du anvender statiske rapporter. Uden tydelig navngivning kan du, og andre du deler analyserne med, hurtigt glemme at denne rapport fungerer anderledes end alle andre rapporter. Det vil være fatalt hvis du konverterer en standardrapport som "nye varer u. salg" til en statisk rapport, uden at ændre navnet. Hvis du gør det, vil fremtidige nye varer uden salg ikke blive opdaget i tide og håndteret.
I tvivl om en rapport er statisk eller dynamisk? Tryk på "rediger"-knappen (øverst til højre til klikrapport-vinduet). Hvis rapporten er bygget op udelukkende på ID-kriterier, er den statisk.