Top 10 rapporter sikrer fokus på de få varenumre der har størst betydning. Brug toprapporterne til at anvende 80/20-princippet på din hverdag.
Start med at bygge en normal rapport vha. dataslicers, og reducer herefter antallet af varenumre i klikrapportvinduet.
Du kan bygge:
- Top 10
- Top 20
- Top 50 eller 100
Huska at du kan lave en hvilken som helst rapport om til en toprapport vha. klikrapportvinduet.
Byg en top 10
Se videoen: Sådan bygger du en top 10 rapport (1 min 18 sek)
På skærmbilledet over videoen er der 3 dropdowns markeret med rødt. I den første vælges der top eller bund, dernæst antal varenumre, og sidst hvilken kolonne toppen (eller bunden) skal beregnes ud fra. Ønsker man en toprapport der indeholder de 10 varenumre der binder mest lagerværdi, skal kolonnen sættes op på "Lagerværdi".
Så snart du har defineret disse tre dropdows, ser du en forhåndsvisning i klikrapportvinduet.
Top 10 rapporter indeholder altid 10 varenumre
En 10 toprapport inderholder altid 10 varenumre. Brug den i kombination med dataslicers:
- Top 10 døde varer + leverandør xx
- Top 10 AA varer med højest avance + indkøber
Se videoen: Sådan sætter man dataslicers op og kombinerer med toprapporter.
Undgå statiske toprapporter
Hver gang du får "ryddet ud" i en toprapport kommer der nye varenumre til. Modsat, har du varenumre der ligger og "fylder" i toprapporten uden at du kan gøre noget ved dem, mister toprapporten sit formål; Nemlig at synliggøre de få varenumre du skal fokusere på, for at få maksimal værdi ud af din tid. Har du varenumre der måned for måned ligger og optager plads på dine toprapporter, bør du tage affære og overveje: Er varen politisk? Bør nogen tage stilling til denne vare? Hvorfor accepteres stilstanden?